Tanten skriver i dag:
”Dannebrog skal fremover på hel stang 29. august. Det mener et flertal i Folketinget.
Dagen skal gøres til ny national flagdag for at fejre bruddet på samarbejdspolitikken med tyskerne under besættelsen i 1943”. JA! Lød der straks fra et fuldtalligt mandskor på Minuts redaktion der jo som alle ved, primært består af heteroseksuelle danske mænd med en baggrund i det frivillige forsvar. Men hvorfor nøjes med bruddet 29.august hvorfor ikke tage fejre bruddet med nutidens samarbejdspolitik, jeg tænker her på det Radikales samarbejde med DDR under den kolde krig eller DKPs kollaboration med Sovjet…..nå ja det er jo rigtigt der var jo aldrig noget brud. Da Sovjet imperiet gik under, da dukkede alle de gamle kommunister og kulturradikale hovedet for en stund så de kunne blive glemt, lige indtil de igen rejste hovedet for i samarbejde med mellemøstlige diktaturstater om at bekæmpe den danske ytringsfrihed.
Det er derfor helt i traditonen når den radikale revisionist og folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl vil indstille, at gruppen stemmer imod forslaget:
"Det er svært at se det som andet end endnu et forsøg fra Dansk Folkeparti på at presse en bestemt danskhed og historieopfattelse ned over hovedet på alle andre. Forhandlingspolitikken reddede de danske jøder fra megen ulykke. Iøvrigt markerer vi allerede både besættelsen og befrielsen med flagdage, siger Simon Emil Ammitzbøl".Forhåbentligt kommer der også en dag et opgør med dette meningstyranni, det håber jeg også vort hellige og gamle Dannebrog vil bevidne, eller som goe gamle Carl Ploug skrev i 1867:
Vaj højt, vaj stolt og frit vort flag
med dugen hvid og rød!
og vidn vor sag er Danmarks sag!
vi vil ej savnes på den dag,
da terningen om liv og død
skal rulle i dets skød!
Vift til os kækt og frejdigt mod
og tro, som vakler ej;
vift styrke til vor arm og fod
og sundhed til vor hjerterod!
vink frem enhver, som følger dig
ad pligtens lige vej!
Og mind os om, at hvor vi går
for folk og fædreland,
os mangen kærlig tanke når,
og mangt et ædelt hjerte står
af samme følelse i brand
hos kvinde som hos mand!
Vaj højt, vort mærke, fra din stang
i solskin, regn og vind!
flyv lystig gennem skov og vang,
ombrust af glade stemmers klang;
men væk og alvor i vort sind!
vi os til manddom ind!
Skjoldunge