FRANSK KAOS
Hvad er det med de franskmænd?
Som tidligere beskrevet her på Minut, så har undertegnede, efter ~30 ophold i Frankrig, et mere og mere anspændt forhold til dette mærkelige folkefærd. Ja, man kan næsten sige, at det er med franskmænd, som det er med Islam; jo mere man møder dette utyske, jo mere afstand må man tage til det.....?!
Et gammelt mundheld siger, at Frankrig ville være det bedste land i verden, om det ikke var for alle de franskmænd.
Jeg vil sige det samme om Danmark, Holland og Sverige; vi ville være de bedste samfund i verden, om ikke det var for alle de muslimer?! (Tyskland er udelukket i det gode selskab....Germans are just too much, - muslims among them or not...)
Nåh, man kan jo ikke bare sidde her og lange ud efter denne franske folkesjæl, uden belæg.
En gang på en forretningsrejse i Paris, stod jeg i en lille elevator i et parkeringshus med 2 andre. Vi var alle i jakkesæt, og klar til et møde, hvor denne uniform (ens bedste klæder) var nødvendige elementer.
Nåh, da elevatordøren skal lukke, kommer en cigar-osende ældre franskmand vadende lige ret ind i os; maste os op langs elevatorens vægge, røg os op i hovedet, alt imens hans forbandede køter med alle sine lange hår, hundepis og mudder på potterne, trådte på vores fine sko og afleverede hår overalt på vore mørke jakkesæt. Manden var oplagt blot ude på sin morgentur...intet i hele verden krævede hans ophold i denne lille elevator, til stor gene for de tre forbløffede nationaliteter, vi andre repræsenterede.
I går oplevede jeg den franske opførsel igen; på en 14 timers flyvning, sad man ved siden af dette franske par, yngre pæne mennesker som man siger. Men tag ikke fejl, de var franske:
Da jeg skulle se film, bad jeg høfligt om at få lukket for de skarpe sollys. Han lukkede 20%. Da han selv, 1 time senere skulle se film, blev der med det samme lukket 100%.
Da vi havde fløjet i 3 timer, havde tøsen været oppe og løbe 6 gange, til stor gene for alle andre.
Da de senere sov, tændte jeg min læselampe. En stewardesse blev tilkaldt, og bedt om at bede mig om at slukke mit lys?!
Da manden foran denne lille franske dame, lænede sit sæde tilbage, sad hun i en halv time og bankede groft på hans sæde, for at han skulle vippe det frem igen. Han nægtede, i sin gode ret, hun fortsatte i flot fransk stil.
Da jeg sov, blev jeg vækket 4-5 gange, fordi hun ville have hele armlænet, og naturligvis da hun yderlige 4 gange skulle op og løbe en tur i vores 747.
Endeligt fik dansken nok af dette vanvittige optog. Jeg spurgte forsigtigt denne dame, om hun mon var fransk? og med et stort Oui blev jeg bekræftet. Men da jeg nægtede at fortælle hvor meget jeg elsker hendes medborgere, gik det hurtigt op for hende, at jeg havde spurgt mit spørgsmål med en slet undertone. Det skulle jeg aldrig have gjort.
Jeg blev med det samme gjort opmærksom på, at der var et ledigt sæde nede på række 65, hvor jeg passende kunne flytte hen, hvis jeg ikke ville sidde ved siden af hende. Istedet for at jeg skulle flytte, gjorde jeg hende opmærksom på, at hun og hendes sammensvorne virkede trætte af deres placering, modsat jeg, så det var måske mere passsende, at det var dem som kom væk herfra i en fart?! – Og for hendes vedkommende, tættere på toilettet....
Med et fnys sagde hun: ”Just so you know it pal; - I hate you Germans”
Transatlantic