Teroi overfor praksisEfter at have båret rundt på Børsens Nyhedsmagasins Guldnummer i nogle måneder, gav dagens rejse til Asien endeligt tid til at læse det. Det tog 2-3 timer fra ende til anden, men det var umagen værd. Emnet var noget så interessant som
’image’.
Bladet leverede en stærk gennemgang af dansk industri, i alle afskygninger, og det var interessant at se, at de ’bløde værdier’ vinder frem, f.eks. Novo Nordisk’ tredobbelte bundlinje, hvor økonomi, viden og miljø, imagemæssigt, sidestilles. – Og det betaler sig godt, da knap 3.000 deltagere valgte Novo som værende det bedste danske selskab.
I
bunden af denne prestigerangliste fandt jeg selskabet Arla, en virksomhed som har benyttet 2005 og 2006 til at profilere sig voldsomt i samfundet. Både sagerne om monopolagtig opførsel og de glimrende tegninger fra Arla jyske nabo (JP), fik Arla helt frem i bussen hvad medieomtale angår.
I min læsning i dag, var det en ærlig kommunikationschef som udtalte sig om sine oplevelser og erfaringer fra især
muhammedanerkrisen. Hun beskriver blandt andet hvordan Arla hurtigt fik kontrol over de saudiske butikskæder, drevet af forretningsmænd der accepterede Arla umiddelbare dhimmi-rolle, men at virkosmheden
’styrtblødte med kr. 10 mio i daglige tab i regionen’ fordi den ikke kunne få den enkelte muslimske mufti-instruerede forbruger til at acceptere sin uskyld og ægte mekka-support.
Og hermed kommer vi så til Arla’s famøse
PR stunt, hvor man får et saudisk reklamebureau til at skrive en
dhimmi-tekst, som fortjener en klapsalve fra De Radikale Venstre’s folketingsgruppe. Endnu vigtigere så kommer vi også lige præcist til dét punkt, hvor den flittige Astrid Gade Nielsen (komm.chef Arla)
går fuldstændigt galt i byen:
På den ene side siger hun, at Arla’s strategi var at
undgå en indblanding i politik og religion, på den anden side
forsvarer hun islam, hvilket netop er sagens kerne, da danskerne (naturligvis) ved, ”hvor hunden ligger begravet”, ja hvor
stridsøksen ejes.
Astrid siger: ”Vi ville vise, at vi tog den manglende tillid alvorligt, og at vi opfatter tolerence og respekt som grundlæggende værdier i islam”
Vigtigt: Dét som Arla hér gør, er at
blåstemple en religion, som helt faktuelt ikke har givet andet end
blod, smerte og fortvivlelse i 1400 år, i konstant voksende omfang..
Vigtigt: Astrid forsætter: ”Vi forholder os ikke til, hvordan værdierne (læs: islam)
praksiseres.
Og her går den gode Astrid og hele hendes kære Arla så
for alvor galt i byen, fordi intet organ, selv ikke monopolistiske Arla i naive Danmark, er hævet over, hvordan
teori ender op med at blive implementeret og praktiseret.
Det er meget skuffende, ja fortsat skuffende, at en dansk virksomhed ser Islam som andet og mere end absolut tåleligt. Det er en katastrofe, når dele af Danmark, og Arla er bestemt en del af Danmark, bevæger sig ud over en neutral placering iforhold til sådanne negative elementer.
Tænk blot på, om
Arla idag støttede Nordkorea’s a-bombe med dén bemærkning, at den nordkoreanske grundlov er
kærlig, fair og beskyttende for sine borgere, og dermed ikke gad vurdere hvordan magten i Nordkorea blev ’praktiseret’. Det er jo næsten
latterligt, at en PR person som Astrid kan formulere en sådan omgang
sludder og vrøvl. - Men latteren forstummer, når alvoren igen huskes.
Hvad er Arla’s alternativ til at udøve subjektivitet (objektiv kan man kun være i nogle ganske få og veldokumenterede tilfælde: Kina, Nordkorea, Islam & DR) i sit tilsyneladende ivrige smagsdommeri?
Her fra
Minut’s side vil vi svare, at der er ikke andet alternativ, end at
lade være med at være smagsdommer, med mindre man tør engagere sig helhjertet!
Som forbrugere forventer vi simpelthen ikke, at virksomheder som laver smøreost skal mene dit eller dat om
påståede arabiske profeter, himmel og helvede, genfødsel eller hellige mænds mirakler i Rom. Det er pinligt, at en så veldrevet butik som
Arla bevæger sig ud i kviksandet, isærdeleshed ifht. Islam.
Det kan ikke forklares med størrelsen på det arabiske tab. Enhver virksomhed med salg og aktiviteter i
ustabile zoner, kender til risikoen og bør være sig konstant bevidst om den. Det virkede som om, at Arla sammenlignede Riyadh med Randers, og det
gøres ikke ustraffet, heller ikke i andre brancher.
Det hele skal nok mere ses som en
øjenåbende konstatering af, at det danske erhvervslivs mangler udtalt forståelse af, at vi
leger med ilden, når vi omgåes islamiske lande og personer, og at enhver leg med dette fænomen, skal udøves i alvorens alvorligste regi, med konstant øje på risiko, tab og
konflikt.
Men den danske erhvervselite er ikke indstillet på at diskutere dette oplagte minuspunkt. Istedet er danske
direktører og bestyrelser propfyldte med naivister eller slet og ret dhimmi-attitiuder, hvor man gerne og
villigt opgiver Ytringsfrihed, Kristendom, Demokrati, Ligestilling og Fred i bestræbelserne på at sælge ost i Arabien og have
billig arbejdskraft i Danmark.
Denne gang var det Arla, næste gang bliver det én af de andre...
Transatlantic
Den engelske avis 
